Så fik min bror og jeg holdt en super hyggeligt fødselsdag i går. Vi havde hele 23 gæster, så huset var fyldt! Vi havde inviteret på lækker påskefrokost med alt hvad hjertet begærer, og til sidst sluttede vi af med hjemmelavet træstamme-påskeæg (inspiration fra Himmelske Kager) og selvfølgelig en fondant fødselsdagskage.
Kagen var lidt påskeinspireret med fårene og lammene. Jeg ville egentlig have lavet en slags kurveflet på siden af kagen (den skulle så have været rund), og så skulle der sidde 2 påskeharer ovenpå omgivet af en masse sukkeræg, men da jeg prøvede at lave påskeharerne, kunne jeg slet ikke få det til at lykkes. Hovederne faldt af, kroppen væltede bagover, eller også så de virkelig uhyggelige ud! Så i stedet blev det til fårene, og det er jeg rigtig glad for!
Her er lidt fakta om kagen ud fra min kage-dagbogs punkter:
Anledning: Min bror og min fødselsdag
Kagebunde: 2 x kakaosukkerbrødsbunde bagt enkeltvis
Fyld: Skildpaddemousse
Opsmøring: Wiltons buttercream fra 2 kg spand blandet med noget appelsin-pasta fra Specialkøbmanden
Pynt: 6 store får, 6 lam, tyllet græs ovenpå og på siden, fondant blomster og fondant hegn der er præget med en træ-præger
Form: 20 x 30 cm
Antal personer: Ca. 25
Læring: Denne kage gik ret meget efter bogen - der var ikke de store drillerier heldigvis! Det hjalp at varme fondanten op i mindre portioner og så blande det hele sammen til sidst - den sprækkede kun en lille smule i det ene hjørne - men det klarede græsset at dække ;).
Jeg skal begynde at huske at gemme det kage, jeg skærer af, når jeg skærer kagen til, inden der kommer fyld i. For af en eller anden grund, så har mine kager det med at falde lidt sammen i hjørnene, så få at få en helt plan overflade, skal man næsten lægge 1 cm smørcreme på toppen, og det er altså en lille smule ulækkert!
Derudover lærte jeg, at i mine forældres ene køleskab, hvor vi havde rigtig meget mad i til påskefrokosten, der havde kagen ikke super godt af at stå. Der skete nemlig det, at al hegnet (som vi virkelig havde brugt laaang tid på at få til at stå lige op i luften - vi havde endda lagt modellerings-sættet til at afstive hegnet til det kunne stå helt af sig selv) havde lagt sig ned over kagen. ØV BØV!! Gæsterne lagde ikke rigtig mærke til det, men det er nu pænere, når det står lige op.
Kage nr.: 8
Billeder:
Derudover lavede min bror, min kæreste og jeg disse fine påskeæg, der smager rigtig godt. Opskriften er som tidligere nævnt fra Himmelske Kager, og de er egentlig nemme nok at lave - men det kræver bestemt en del tålmodighed - og det havde drengene altså ikke så meget af :D.
Hvor blev det bare en fin kage! Fårene ser så nusser søde ud!
SvarSlet