fredag den 7. juni 2013

Triatlon kage



Anledning: Fødselsdag og snart til triatlon

Kagebunde: Lyse sukkerbrødsbunde x 2

Fyld: Hindbærmousse

Opsmøring: Chokoladeganache 1:1

Pynt: Mål-felt, blomster, græs, perlebord, triatlon-discipliner

Form: Rund 15 cm

Antal personer: 6

Læring: Jeg har købt "The Mat", som jeg har afprøvet ved denne kage. Det fungerede rigtig fint, og det var meget nemt at flytte rundt på fondanten, og den knak ikke på noget tidspunkt. Jeg har nu købt mig måtten, da jeg synes, at alt for meget af mit fondant revner og sprækker, når jeg betrækker en kage, så nu vil jeg se, om denne dyre sag er min mirakel-kur mod revner og sprækker :).
Og så er jeg blevet helt godt til det der med chokoladeganache 1:1. Nu har jeg lavet mine sidste to kager med det, og det har fungeret hver gang, så det fortsætter jeg med, da det altså smager lidt bedre.

Kage nr.: 26

Billeder:






mandag den 3. juni 2013

6. kagekursus



Så har jeg endnu en gang været på kagekursus hos Specialkøbmanden. Egentlig skulle jeg have været på deres kursus "Frække kager", men den dag skulle jeg til konfirmation, og derfor fik jeg dette kursus i stedet. Det var rigtig hyggeligt, men det blev ikke de aller pæneste kager, der kom ud af det - vi kunne nemlig ikke få kølet vores smørcreme ned, så kagerne blev helt faste at arbejde med. Det var lidt ærgerligt, og det resulterede i, at der i samlinger kom nogle grimme kanter på kagen, når fondanten enten bulede indad eller udad, og det var ikke så pænt - men heldigvis kan man gemme mange ting med pynt, og her faldt mit valg på grene, der løb rundt om kagen.
Jeg pyntede kagen meget lidt og enkelt, da der faktisk ikke var særlig lang tid til at pynte i - måske lyder det umiddelbart af meget med 2 timer til at betrække og pynte, men det var det ikke!
Fuglene blev lavet fra start, så de kunne ligge og tørre, og det samme gjorde cake-boardet. Desuden lavede jeg også et par calla-liljer fra starten til at pynte i hjørnerne.
Selve kagen er den lækreste sandkage, jeg nogensinde har smagt! Opskriften kommer helt sikkert en anden dag! Kagen består af 2 x runde sandkager og en halvrund. Alle kager blev skåret til og lagt på kagepap. I de to runde kager kom der pinde i til at afstive kagen, da denne kage ellers vil falde sammen lynhurtigt under vægten. Til sidst banker man så en lang pind igennem begge kager og lader toppen af pinden være tilbage, så den halvrunde kage kan komme ovenpå.
Her er så lidt nærbilleder: