onsdag den 27. marts 2013

Give away - 1 års fødselsdag

I denne påske fylder min blog 1 år - og det skal da fejres i kærlighedens røde farve. Jeg er nemlig super glad for at blogge, og jeg er så taknemmelig for alle de dejlige læsere, der følger med her.
Jeg håber, at en masse vil lege med igen :). Her kommer præmien:


 
Give awayen består af:
- Røde muffinforme med ballonpynt til på pinde
- Fine røde cupcake-wraps til at "pakke" sin cupcake rigtig fint ind i og så servere den
- Rød hjertekrymmel
- Dust med glimmer "Golden Orange", som egentlig er rød og ikke særlig orange
 
Med dette sæt kan man lave noget rigtig søde, smukke og festlige cupcakes. Hvis du stadig gerne vil være med, kommer her, hvad du skal gøre for at deltage.
 
- Lægge en kommentar, hvor der SKAL stå mailadresse, så jeg kan kontakte vinderen. (1 lod)
- Så kan man blive fast læser (2 lodder)
- Til sidst kan man også dele dette link på sin blog eller facebook-side, hvor jeg har adgang til at se det, så jeg ved, at man rent faktisk har gjort det (2 lodder).
 
Man kan altså deltage med op til 5 lodder. Husk at skrive, hvor mange lodder du deltager med.
 
Vinderen trækkes den 30. april kl. 21.
 


mandag den 25. marts 2013

Påske 2013

Neeej, hvor er det dejligt at have påske!!! Jeg er taget til Lolland hos mine forældre sammen med min kat og ladet kæresten blive derhjemme i lejligheden. Så nu står den på afslapning, familiehygge og fødselsdage :).
Vi startede med en fødselsdag i lørdags for min kusines to børn, der har fødselsdag med en måneds mellemrum. Jeg var så heldig at blive spurgt, om jeg ville lave deres kage - og selvfølgelig ville jeg det! Den blev ret fin med traktor og Hello Kitty (der kommer mere om den senere i påsken). 
 
Min kære mor fik lavet en hentydning til, at når nu de andre var på arbejde om formiddagen og eftermiddagen, og jeg ikke lavede noget, så skulle jeg være mere end velkommen til at fylde deres frysere med hjemmebag! Og som sagt så gjort!
I dag har jeg lavet følgende:
- Müsliboller
- Spinat/gulerodsboller
- Knækbrød
- Pitabrød til aftensmaden
- Medaljer (!!)
 
Medaljerne er selvfølgelig ikke til fryseren men direkte til maven i dag og i morgen. Jeg sad og så Det søde liv med mine forældre i går, hvor Mette Blomsterberg lavede medaljer, og så fik jeg lyst til at prøve det - specielt for at overraske min far, som er en rigtig flødeskumskage-elsker!
Det drillede noget, men resultatet blev rigtig fint, og nu håber jeg bare, at det smager ligeså godt, som det ser ud.
Her kommer lige et billede af de 10 lækre medaljer:
 
 
 
 
Resten af min påske kommer til at foregå med Late Night, fødselsdagskager, bage boller, gøre rent, handle ind til fødselsdag og begynde at planlægge en konfirmationskage, så der bliver nok at se til - men på den hyggelige og dejlige måde :).
 
Og desuden kommer der senere på ugen en GIVE AWAY !! Juhuuu, for nu har jeg allerede haft min blog i et år og hurtigt fået 46 faste læsere - og jeg er super glad for hver og én!
Så følg med på bloggen og se fine kager og deltag i min fødselsdags-give-away :)
 
God påske!
 
 

onsdag den 13. marts 2013

At lave søer og åer

denne kage til Nikolaj, der skulle være en natur-kage, ville jeg prøve kræfter med at lave en å og to vandfald. Jeg tog billeder undervejs, så det kunne hjælpe andre, der også vil prøve kræfter med det, da der ikke findes særlig mange how to på at lave det.
Man starter med at tage en lille klump fondant. Den viste klump er ALT for stor! Man kan nøjes med 1/3 af den. Den skal deles i to, som hver skal farves. Den ene klump skal farves lyseblå (jeg brugte 'aqua' pastafarve), den anden klump skal være noget mørkere (jeg brugte først 'aqua' derefter lidt 'royal blue' pastafarve). Du kan se her, hvordan man farver fondant.
Ælt farven godt ind. HUSK ikke at bruge for meget! Der er meget lidt fondant, der skal farves. Når det er farvet og æltet færdigt, lægges det ind i en lufttæt pose eller husholdningsfilm, som vist på billedet.

Herefter skal man have farvet noget 'piping gel'. Dette kan købes i Specialkøbmanden, og jeg tror også, at Kop og Kande er begyndt at sælge det. Det tager rigtig godt imod farve, så meget lidt ad gangen! Husk at lave nok farve, da det er svært at ramme en bestemt farve igen.
Der skal igen laves to farver: en lyseblå og en mørkeblå. Jeg brugte de samme farver som ved indfarvningen af fondanten. Derudover skal der bruges adskellige pensler og en tube med hvid piping gel, der er købt i Specialkøbmanden.


Tag den mørkeste farve fondant først, og rul den tyndt ud. Herefter skal den skæres til, så den får en form som en lille sø. Når søen er skåret ud, tilpasses den pladen på kagen. Når den passer, limer man den fast. Jeg har på denne kage lavet to søer.


Tag nu den lyseblå fondant frem, varm den op og rul den ud i en lang smal stribe. Dette skal blive til åen oven på kagen og vandfaldene ned ad siderne. Skær kanterne til, så det ligner et vandløb, og læg den over kagen og se, om det ser pænt ud. Undgå at lægge 'åen' helt lige, da det ser meget unaturligt ud. Til gengæld bør vandfaldene gå lige ned, da vand ikke løbe sidelæns nedad. Det er lige en lille fejl på min kage her. Tag nu 'åen' af, og skær det sidste til - skær dog ikke enderne af! Lim nu der på kagen, hvor åen  og vandfaldene skal være. Klister fondanten på, og skær nu enderne af vandfaldene helt nede, hvor de rører søerne.
Det næste jeg skriver, har jeg ikke fået billeder af. Det skyldes, at jeg troede, at det blev pænt, hvis man bare kom den lyse piping gel ovenpå åen, men der manglede noget spil og dybde i vandet, så jeg pillede det hele af igen. Det kan forholdsvist nemt skrabes af med en kniv.
Så det man skal gøre i stedet kommer her:
Inde langs midten af åen, maler man nogle striber med den mørke piping gel. Dette gøres også ned ad vandfaldene. Herefter kommes den lyse piping gel oven på.
Som alle ved er der strøm i åer, så som et sidste finish kører man penslen i samme retning hele vejen over åen.


Herefter skal søerne laves, før end vandfaldene laves. Man starter med at male med den mørke piping gel på det 'dybeste' sted i søen, som oftest vil være helt henne ved vandfaldets slutning. Herefter kommes et godt lag mørkt piping gel ca. halvt ud mod kanterne. Helt ude i kanterne kommes der lys piping gel, og med en pensel blandes overgangen mellem den lyse og mørke piping gel.
Til sidst laves der en form for 'bølger' i søen ved at tage en stor pensel og 'dyppe' ned i vandet.

Og så når vi dermed til det sidste: vandfaldene. Som man kan se på billederne, giver det en rigtig flot effekt at male de mørke striber først på fondanten, da det virkelig giver et spil og dybde i vandet.
Når man laver vandfaldene ned ad siderne, skal man egentlig bare bruge samme fremgangsmåde som ved åen. Tricket kommer, når man skal lave al bruset nede i bunden, hvor vandfaldet rammer søen. For at lave bruset lave man en halvcirkel, hvor man prikker og laver bitte små streger med den hvide piping gel. Kom evt. også noget af det på vandfaldene.
Nu tager man en lille pensel og kører lidt i cirkelbevægelser, så man blander den mørkeblå piping gel med den hvide. Bliv ved, til du er glad for resultatet. Bliver det grimt, kan man evt. tage en kniv og fjerne det og lave et nyt lag.



Jeg håber, at det gav inspiration! Det er super sjovt og nemt at arbejde med, så bare spring ud i det! Dette kan også bruges til at lave vand ved stranden eller i pools. Det kan sågar bruges, hvis man laver et te-bord, hvor der skal 'te' i kande og kopper ;).
Rigtig god fornøjelse og tak, fordi du kiggede med!

fredag den 8. marts 2013

At stable kager

At stable kager er faktisk forholdsvist nemt - men man skal være påpasselig og sikre sig, at der er ordentlig støtte til det øverste lag, så den ikke maser sig ned i kagen under den. Man kan bruge forskellige materialer til at afstive med, man skal bare være opmærksom på, at det er fødevaregodkendt.
Jeg ved, at man kan bruge følgende:
- Slikpinde-pinde
- Cake pop-pinde
- Diverse kagestativer
- Sugerør

Alt efter, hvor tung kagen i etagen er, så skal der bruges forskellige antal afstivere som støtte. I den kage, som jeg har vist her, så kunne jeg ligeså godt have brugt sugerør, da den øverste etage ikke var særlig tung. Men for at være på den sikre side, brugte jeg tre slikpinde-pinde - dette antal kunne også bare have været to, men det var min første etage kage med mousse herhjemme, så jeg tog ingen chancer!

Men nu til hvordan man rent faktisk gør:

Start med at smøre den nederste kage op og betrække med fondant. Kagen, der skal være i etage, skal være på et stykke kagepap, da dette giver bedre støtte, samt det er lettere at flytte på kagen, og desuden bliver det meget nemmere at skære i den med pappet på. Dette kagepap klippes/skæres til, så det ikke kan ses. Jeg synes godt, at mit stykke kagepap kunne have været mindre - det skal stort set ikke kunne ses!



 Herefter markerer man, hvor pindene skal sættes ned i kagen. Stik nu en pind i kagen, så den rammer kagepappet i bunden af kagen. Tegn nu enten direkte på pinden lige ved kagens overflade, eller sæt en negl mod pinden der, hvor overfladen af kagen går til. Løft pinden op og sæt en streg med en blyant. Klip herefter pinden til. Du kan med fordel klippe de andre pinde ved at måle størrelse på den første, man har lavet, hvis din kage er jævn.


Sæt nu pindene ned i de markerede huller. Hvis de stikker over overfladen af kagen, skal de tages op og klippes til igen, for ellers hælder etagen og har dårlig støtte. Nu kan den nederste etage med fordel pyntes, inden etagen kommer på. Hvis det er nemmest for dig, kan etagen også delvist pyntes, før kagen stables. Det kan fx være, at man ikke har plads til en stablet kage i køleskabet, så den først skal stables, lige inden brug.
Når man så skal stable, lægger man en klat royal icing eller smørcreme (eller hvad man nu lige har) ovenpå pindene. Herefter løftes etagen op på. Brug evt. en spatel til at løfte etagen med, så den er nemmere at styre og ikke får fingermærker på sig. Vær sikker på, at kagen er placeret i midten, før man slipper etagen. Slip den forsigtigt! Her er det en fordel at have en spatel til at styre kagen med.



 Spring ud i det - det er ikke svært overhovedet! :). Rigtig god fornøjelse, og tak fordi I kigger med!

lørdag den 2. marts 2013

Kagekonkurrence hos Kop & Kande

Hej alle :).
 
Jeg håber, at I alle har en god weekend.
Jeg var i går til noget familie-hygge, hvor jeg blev gjort opmærksom på, at Kop & Kande holder en kagekonkurrence, og den har jeg deltaget i
Jeg deltager med en grøn kage med får på, som var min fødselsdagskage sidste år. I kan se indlægget om kagen her.
 
Jeg håber, at I vil finde min kage og stemme på den her:
 
Fortsat god weekend og på forhånd tak for hjælpen! :)

Antal kuverter-guide

Det kan være lidt svært at beregne, hvor meget kage man skal lave til et bestemt antal personer. Her er et skema (som jeg selvfølgelig ikke kan huske, hvor jeg har fra), som kan hjælpe dig lidt på vej. Jeg sætter løbende mine egne erfaringer ind i, og får på den måde tilpasset skemaet.
I skemaet herunder er der taget udgangspunkt i en kage, der har ét lag mousse. Når man laver to lag mousse, er der altså til nogle flere personer, end der er angivet i skemaet.
Fx har jeg flere gange lavet en rund kage på 23 cm i diameter med to lag mousse, og det passer fint til 20 personer.  
 
Form
Cm
Personer
Rund
8
2
13
5
18
10
23
16
28
24
33
32
38
44
 

 
Kvadratisk


 
13x13


 
6
18x18
13
20x20
15
23x23
21
28x28
32
30x30
36
33x33
43
38x38
56


 
Rektangulær


 
20x30


 
25


 
Hjerte


 
15


 
7
20
12
25
17
31
27
36
37
41
52


 
Kugle


 
15


 
9
 
Hvis du har nogle mål, må du meget gerne smide dem i en kommentar i dette indlæg, og så lægger jeg dem ind i skemaet :).