mandag den 29. oktober 2012

Eksempel på planlægning af et kageprojekt

Jeg vil nu prøve at udfylde min skabelon for planlægningen af et kageprojekt ud fra en kage, jeg tidligere har lavet. Jeg har valgt, at det skal være ud fra sko-kagen, som jeg lavede til min søde veninde, Cecilie, i marts måned. Jeg tager det hele fra punkt til punkt. Mine svar er markeret med fed. Jeg håber, at det måske kan hjælpe til bedre at forstå skabelonen :).

 
Selve kagen:
1) Først skal du vælge, om du vil have 1 eller 2 lag mousse.
Der skal være 1 lag mousse.

2) Så skal du vælge, hvilken slags mousse der skal i. 
Der skal skildpaddemousse i.

3) Nu skal der vælges, hvor mange slags bunde man vil . 
Jeg vil bruge to ens bunde.

4) Nu skal du vælge hvilken slags bunde, det skal være.
Der skal bruges to lyse sukkerbrødsbunde.

5) Opsmøringen skal nu vælges. 
Wilton Decorator Icing fra 2 kg spand. Der skal hverken tilsættes smag eller farve.

6) Du skal også tænke over, hvor stor kagen skal være / hvor mange personer der skal være til / hvilken form kagen skal have (rund, firkantet, trekantet, oval, hjerte osv).
Kagen skal ca. være til 15-20 personer. Den skal være rund, ca. 23 cm.

7) Skal kagen være i to etager? Hvilke forme skal den øvre og nedre kage så have? Hvis der vælges en kage i etager, skal man gennemgå punkt 1-6 for begge kagerne.
Nej.

Pynten:

a) Betrækket - hvilken farve skal det have? Skal det evt. være marmoreret?
Det skal være hvidt.

b) Borde - nede i bunden af kagen, laver man altid en form for kant.
Der skal være et pink bånd.

c) Man kan have noget pynt på borden også.
Rundt på båndet skal der være 3 store sløjfer og lidt sukkerperler imellem dem.

d) Så kan man vælge, om der skal være en slags "plade" på midten af kagen.
Der skal være en plade, som fremhæver skoen.

e) Hvis man vælger "pladen", laves der som regel en borde rundt om den også. Her gælder det samme som punkt b.
Der skal være en blomsterborde.

f) Oven på kagen skal selve "hovedpynten" være. 
Der skal stå en pink sko med sort rem og sort hæl. På skoens rem skal der være en lille sløjfe.

g) På siden af kagen laves der ofte noget pynt. 
Her skal der være zebra-striber, som løber op til "pladen" oven på kagen.

h) Selve pladen, som kagen står på, kan også betrækkes med fondant.
Pladen skal ikke betrækkes med fondant.

i) Skal der bånd rundt om kanten af kage-pladen? Hvilken farve/mønster? Man kan ikke have bånd på den plade, der er vist på billedet.
Det er ikke muligt på den plade, som kagen står på.

j) "Fyld-pynt": Noget, der kan sættes lidt rundt omkring. 
Nej, zebra-striberne udgør denne "fyld-pynt".
Jeg har nu udfyldt alle punkterne. Ofte, når man først er i gang med at lave kagen, sker der det, at man laver noget om undervejs i forhold til pynt-planen, og det giver rigtig tit prikken over i'et. Så vær ALDRIG 100% låst fast på det endelige design. Nogle gange driller pynten, og så må man bare tænke i nye baner. Man bliver rigtig tit positivt overrasket over, hvad man så fik ud af pynten, og det plejer at fungerer godt sammen i sidste ende. Så gå ikke i panik, hvis du ikke kan få plan og pynt til at hænge helt sammen - det bliver ofte bedre, end man havde forventet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar