torsdag den 10. maj 2012

Choko-hindbær muffins

Ingredienser:
16 stk.

50     g      kakaopulver
240   ml    kogende vand
175   g      mel
2       tsk   bagepulver
½      tsk   salt
113   g      usaltet blødt smør
200   g      sukker
2               æg (stuetemperatur)
2       tsk   vaniljeessens
100   g      hakket mørk chokolade
150   g      kogte, mosede hindbær (ikke for meget saft med)


Fremgangsmåde:

Først blandes kakaopulver og kogende vand godt sammen og sættes til afkøling (fx i køleskab)

Kom bærene i en gryde med lidt vand og kog dem i 1 minut for at fjerne eventuelle bakterier. Hældes herefter i en si og moses let med en gaffel. Lad bærene stå og dryppe lidt af, imens du forbereder melblandingen. Hvis du vil lave hindbærfrosting som topping, skal saften gemmes.

For at lave melblandingen, skal du bare blande mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Stil skålen til side.

I en ny skål piskes smør og sukker let og luftigt. Æggene piskes i ét ad gangen. Herefter tilsættes vaniljen, hindbærene og den hakkede chokolade. Melblandingen tilsættes og der piskes, indtil melblandingen akkurat er blandet ordentligt i.
Find nu kakaoblandingen frem og hæld den i og rør, indtil massen er helt glat.


Bagetid:
Kom forme i en muffinbageform og fyld formene 2/3 op med chokolademassen.
Bages ved 190 grader (ikke varmeluft!) i 16-20 minutter.


Pynt:
Jeg kan bedst lide at pynte disse cupcakes med hindbærfrosting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar