Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag

onsdag den 9. januar 2013

Tantedag med cupcakes

Lea og jeg havde givet vores niece (6 år) en 'Tantedag' i julegave. Hun skulle komme kl. 10, hvorefter vi skulle mikse en cupcake dej sammen og bage nogle lækre cupcakes. Lea havde taget med, så vi kunne lave de skønneste cupcakes (opskriften kommer en anden dag). De smagte simpelthen SÅ godt!

Imens cupcakesne var i ovnen, sad vi og malede i malebøger. Da vi havde spist frokost kl. 11.30, skulle vi ud omkring Grøndal Centeret og stå på skøjter, efter Julies ønske. Det var hendes første skøjtetur, og det gik simpelthen så godt! Hun holdt mig og Lea i hånden, og så skøjtede vi ellers bare derud af og greb Julie, når hun mistede balancen ind imellem. 

Da vi kom hjem, blev det tid til at se lidt film, for alle var ret trætte efter at have stået på skøjter i en time. Så vi så Pingvinerne fra Madagaskar, og da jeg havde set 20 minutter, begyndte jeg at lave frosting og sætte ting frem til at pynte cupcakes med. 
Da frostingen var klar, var Julie ved at være frisk igen, og så gik hun ellers i krig med at pynte! Lea og jeg pyntede et par cupcakes hver, og ellers pyntede Julie de andre. Julie var super sej til at forme Hello Kitty. På billedet her kan I se min Hello Kitty til venstre og Julies i midten.


Desuden pyntede vi 4 cupcakes mere, som ikke er på billedet. De skulle nemlig med Julie og hendes familie hjem, så de kunne nyde dem dagen efter :). Alle cupcakesne på dette billede blev spist, da Julies forældre kom og hentede hende kl 19. 
Det var en meget vellykket dag, og Julie spurgte allerede efter en ny Tantedag - så vi sagde, at når hun nu snart har fødselsdag, så kunne hun ønske sig det i fødselsdagsgave ;). Da vi spurgte hende, hvad den nye Tantedag så skulle indeholde, så sagde hun: "Det ved jeg ikke rigtig, men vi skal i hvertfald lave cupakes igen!". Det var nu anden gang vi har holdt Tantedag, og begge gange har vi lavet cupcakes, så det bliver nok den faste del af traditionen :)

mandag den 9. april 2012

Mosters fødselsdag-cupcakes

Min moster holdt fødselsdag i lørdags, og i den anledning bad hun mig lave cupcakes til kaffen, ligesom jeg havde gjort det til deres sølvbryllup.

Jeg fik helt frit valg med hensyn til, hvilke slags det skulle være samt pynten. Så jeg lavede følgende 4 slags:

  1. Appelsin med chokolade og nødder - pynten er den med kanin-numse og gulerødder.
  2. Chokolademousse, hvor den ene halvdel af moussen er bagt - pynten er den med påskeliljen.
  3. Hindbær/blåbær - pynten er den med kyllingerne i æggeskallerne.
  4. After Eight - pynten er pebermyntefrosting sprøjtes som græs og pyntet med sukkeræg.

Nedenfor kan i se billeder af dem:
 






 
 




 
 

 
 


søndag den 1. april 2012

Cupcakes til sølvbryllup

Min moster og hendes mand holdt den 1. oktober 2011 deres sølvbryllup. I den anledning blev jeg bedt om at lave muffins til kaffen.
Sammen med min mor lavede jeg tre forskellige slags:
- Chokolade / hindbær
- Blåbær
- Vanilje m. chokoladestykker
Det var super hyggeligt at gå rundt og bage dem, og så få pyntet dem fint bagefter.
Dem med chokolade og hindbær fik tyllet en frosting-rose på med 2D tyllen (se billede).


De cupcakes med vanilje m. chokoladestykker blev pyntet med chokoladefrosting, som også blev tyllet i en swirl med 2D tyllen. Disse fik en lille sukker-stjerne på som pynt, som også er lavet af royal icing (se billede).


Dem med blåbær blev pyntet med en hvid frosting. Det blev sprøjtet på med 2D-tyllen i en swirl, og så blev de pyntet med lilla sukkerblomster, som jeg selv havde lavet i forvejen ud af royal icing (flormelis og past. æggehvider).


Nedenfor ses billeder af mine cupcakes. Det er desværre super ringe billedkvalitet - håber I kan bære over med det. Der er desværre ikke nogle billeder af blåbær-cupcakes, da de blev lavet sidst, og pludselig skulle vi altså ud af døren!
Chokolade/hindbær
<><><>
<><>
Vanilje m. chokolade
(Dem med glasur er også vanilje
- nogle bryder sig bare ikke om frosting)



Hvis du skulle få lyst til at lave cupcakes, så kan jeg varmt anbefale, at man køber nogle muffinforme af god kvalitet, og at man bager dem i en muffinplade, så de holder formen.
Til pynt er de bedste tyller 2D og en åben stjernetyl. Dem kan man komme rigtig langt med.