Viser opslag med etiketten Chokoladekage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chokoladekage. Vis alle opslag

torsdag den 25. april 2013

Mudcake

Jeg har fundet denne lækre opskrift her, som jeg lige måtte dele med jer andre. Den passer til en rund bageform på 25 cm. Den har en super god smag - så den er al besværet værd ;).

Ingredienser:

250     g       smør
250     g       mørk chokolade
180     ml    vand
295     g       mel
1½      tsk    bagepulver
½        tsk    salt
60       g       kakao   
½        tsk    natron
550     g       sukker
4                  æg
8         tsk    rapsolie
125     ml     kærnemælk


Fremgangsmåde:

Beklæd en bageform med bagepapir i bunden af formen - og kun i bunden.

Hak chokoladen groft.

Tænd ovnen på 160 grader.

Kom smør, chokolade og vand i en gryde og lad det smelte ved lav varme.

Melblanding 1: Bland 145 g mel, bagepulver og salt sammen.
Melblanding 2: Bland det resterende mel, kakao og natron i en skål.
Melblanding 3: Sigt melblanding 1 ned i melblanding 2 og tilsæt sukker. Rør nu det hele sammen.

Bland æg, olie og kærnemælk sammen med en gaffel.

Kom den lune blanding af smør, chokolade og vand ned til melblanding 3, og tilsæt også æg-, olie- og kærnemælksblandingen. Rør indtil det hele er rørt sammen, og der ikke er flere klumper i.

Kom dejen op i din form og bag den i midten af ovnen i 1 time og 50 minutter. Ovnen må IKKE åbnes, før end kagen er færdig, da den ellers kan falde sammen.


Tip:
Køl kagen af og pak den ind i husholdningsfilm og opbevar den i køleskabet.

Skal kagen skæres ud i bunde, er det en fordel at lade den stå i køleskabet natten over, så den får lov at sætte sig. Det gør, at den bliver nemmere at skære ud.

søndag den 14. oktober 2012

Bondekonens chokoladekage

En nem og skøn chokoladekageopskrift kommer her. Jeg har brugt den til at lave romkugler, og det blev rigtig godt! Men man skal bare huske, at sådan én kage giver rigtig mange romkugler, så halv portion kan være en god idé!
 
 
Ingredienser:
 
150      g         smør
450      g         sukker
3                     æg
75        g         kakao
600      g         hvedemel
3          tsk      natron
1          tsk      vaniljesukker
7,5       dl        kærnemælk
 
 
 
Fremgangsmåde:
 
Smelt smørret i en gryde.
 
Tænd ovnen på 200 grader.
 
I en dyb tallerken eller skål blandes kakao, mel, natron og vanilje sammen. Stil det til siden.
 
Hæld det smeltede smør over sukkeret og pisk det sammen. Herefter tilsættes æggene et ad gangen, og det hele piskes lyst og skummende.
 
Herefter røres skiftevis mel-blanding og kærnemælk i. Når al melet og mælken er blandet i, hældes dejen i en bradepande. Kagen sættes i ovnen på den næstnederste rille og bages i 20-25 minutter.

 

tirsdag den 26. juni 2012

Nem chokoladekage

Denne chokoladekage-opskrift har jeg også fundet hos Annes Kagekrummer.

Ingredienser:

100     g        smør
3         dl       sukker
2                   æggeblommer
3         dl       mel
2         spsk   kakao
2         tsk     bagepulver
2         spsk   vaniljesukker
1½      dl       kogende vand
2                   æggehvider


Fremgangsmåde:

Smelt smørret ved middelvarme i en gryde.

Pisk æggehviderne stive og stil dem til siden. En tommelfingerregel her er, at når man kan vende skålen med hviderne på hovedet, så er de pisket nok.

Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende.

I en dyb tallerken blandes mel, kakao, bagepulver og vaniljesukker.

Det smeltede smør og det kogende vand blandes med æggemassen.

Sigt melblandingen ned til æggemassen og rør det hele godt sammen.

Til sidst vendes æggehviderne i og dejen hældes op i en bageform.



Bagetid:

Bages ved 175 grader i 50-60 minutter.



Tips:

En dobbeltportion passer til en bradepande.

Man kan evt. komme nødder i chokoladekagen. Dette gøres inden melblandingen blandes i.
Man kan pynte kagen med brun glasur (vand, flormelis, kakao) eller lægge pålægschokolade på, når kagen kommer ud af ovnen.

tirsdag den 1. maj 2012

Specialkøbmandens chokoladekage

Denne opskrift er fra Specialkøbmanden. De laver disse kager, når de afholder kurser, og jeg synes virkelig, at det er en god chokoladekage!

Ingredienser:
465    g       blødt smør
660    g       sukker
3        tsk    vaniljeessens
6                 æg  (stuetemperatur)
400    g       mel
320    g       kakaopulver
2        tsk    bagepulver
2        tsk    natron
100    g       god mørk chokolade
6        dl      kærnemælk



Fremgangsmåde:

Hak den mørke chokolade og stil det til siden.
I en skål (1) blandes mel, kakao, bagepulver og natron og stilles til side.
I en ny skål (2) piskes blødt smør, sukker og vaniljeessens sammen. Herefter tilsættes æggene, og det hele piskes grundigt sammen.
Kom nu lidt af kærnemælken i skål (2) og rør det sammen. Tilsæt lidt af skål (1) til skål (2) og rør det sammen. Tag nu lidt mere kærnemælk i skål (2), rør det sammen, tilsæt noget fra skål (1) osv, indtil det hele er blandet sammen.
Til sidst vendes den hakkede chokolade i massen, og massen fyldes i den valgte bageform.

 
 
Bagetid:
Bages ved 180 grader (ikke varmeluft) i 1 time og 40 minutter.

Når kagen tages ud af ovnen, skal den blive i formen i 10-15 minutter, før den vendes ud på en bagerist til afkøling.



Rækker til:

Rund form 30 cm i diameter
eller
2 x rund form 20 cm i diamter



Tip:

Et lille tip, hvis kagen skal overtrækkes med fondant:
Klip et stykker bagepapir ud og læg det ned i bunden af bageformen. Det gør, at kagen ikke sidder fast i bunder af bageformen, og den bliver derfor den mest plane side på kagen. Derfor vender man altid en kage, der skal bruges som fondant-kage, på hovedet.