torsdag den 13. september 2012

3. Kagekursus

I mandags var jeg på mit 3. kagekursus hos Specialkøbmanden - denne gang skulle jeg lære at modellere mennesker. Det viste sig, at vi skulle modellere små baby-piger, og jeg synes, at det gik okay taget i betragtning, at jeg ikke har prøvet det før.
Det var egentlig ikke så svært, men det tog meget lang tid. Kurset varede i 3 timer, og man kunne sagtens have gjort meget mere ud af babyerne, hvis man havde haft tiden til det. Men jeg må indrømme, at jeg synes, at babyerne er aaalt for tykke! Og da vi skulle sætte hovedet på, vendte jeg hendes øjne ned mod hendes hænder, og så ville jeg give hende noget i hænderne, men da håret kom på, blev hendes hoved så tungt, at det røg langt bagover, og derfor måtte jeg vende hendes øjne opad, da man ikke kunne rette hovedet op igen. Men her kan I se nogle billeder af min baby-pige udgave og selv vurdere, hvad I synes:


Dagen efter - altså i tirsdags - lavede jeg endnu en baby-pige, da vi fik at vide om mandagen, at det var vigtigt at gå hjem og øve sig, så man bedre kunne huske det. Vi fik nemlig ikke nogen vejledning med hjem om, hvordan man laver og bygger babyen op. Derfor tog jeg billeder hele tiden undervejs, og jeg skal nok love at lave en how-to på den, men det bliver ikke endnu, for der er godt nok RIGTIG MANGE billeder!!
Men nu kan i se den anden baby-pige, som jeg lavede. Jeg blev rigtig tilfreds med den, da jeg ændrede på de ting, som jeg ikke synes, var pænt ved den anden: krop, arme, ben og hoved blev mindre og i bedre proportioner i forhold til hinanden. Desuden lavede jeg hele ansigtet og håret, inden jeg satte hovedet på, så jeg kunne undgå, at hovedet ville falde lidt af igen. Og det blev siddende lige der, hvor jeg havde sat det :).

4 kommentarer:

  1. Det er helt klart nr 2 der er sødest. Glæder mig til din how-to på babyen, jeg har endnu til gode at prøve at modellere mennesker.

    SvarSlet
  2. Ej hvor er de fine! Jeg synes de begge er rigtig søde og meget udtryksfulde. :)

    Mvh Susan

    SvarSlet
  3. @Heidi: Jeg er enig med dig i, at nr. 2 er ABSOLUT sødest! Men der er også brugt mellem 1-1½ time mere på den end på den anden. Jeg ved ikke lige, hvornår jeg får lagt min how-to op, for jeg har virkelig taget mange billeder undervejs, da der er en del småting. Så derfor er jeg vist nødt til at få lavet et eller andet, hvor man sætter 4 billeder op ad gangen, men det kan jeg ikke lige finde ud af endnu :P. Men jeg arbejder på det!!

    @Susan: Mange tak :). Jeg er også imponeret over, hvor "lidt" der egentlig skal til, for at de bliver så udtryksfulde. Det sjove er, at det først er til allersidst, når hovedet er kommet rigtigt på, at man kan se udtrykket. Ellers ser det bare underligt ud hele tiden, indtil det er samlet :)

    SvarSlet
  4. Til Heidi: Så er der kommet en how-to på babyen :). Håber du får glæde af den.

    SvarSlet